Sæson opstarts møde i Region Østjylland 2026

På besøg hos Mustang Sally's Club i Hørning, BMW MC Klub Danmark Region Østjylland har indkaldt til sæson opstartsmøde d. 8 marts. På mødet bød region kontakt HC Iversen, Marianne og Bjarne Vidkjær velkommen og meddelte at vi lige startede med at købe drikkevarer og evt. mad, inden mødet skulle starte.
Mustang Sallys's Club er et samlingssted for veteranbil, amerikaner bil, og motorcykel entusiaster, hvor dineren er opbygget i typisk 50'er amerikansk diner stil, det er nøjagtig som da jeg sidst besøgte en diner i San Jose i Californien. Et stykke amerikansk diner historie i Danmark, stedet er et besøg værd og kan anbefales. Værtsparret er meget imødekommende og brænder for gamle biler og motorcykler, hvilket kan ses i det tilstød
ende værksted, hvor der står flere ford Mustang og amerikanske limousiner, i baren er en restaureret Norton Commander 7 udstillet. Til mødet er 30+ medlemmer mødt op.


Efter i har fået købt lidt. drikkevarer tager HC ordet og orienterer om den forgangne sæson, der har været afholdt forårsmøde d. 2 marts hos Bed4Bikers, som desværre har besluttet at lukke inden den kommende sæson. Der er kørt 4 onsdags ture og en måtte aflyses på grund af vejret, der er også afviklet en fællestur med region nordjylland, som sluttede på Gl. Estrup Herregårdsmuseum, samt fælleskørsel til Åbent hus hos Xpedit i Ølgod. Josef arrangerede en tur rundt om Mariager fjord og der blev lavet en fælles køretur sammen med Nimbusklubben, som sluttede hos Mustang Sallys Club. HC orienterede om at det i sæson 2025 havde været god tilslutning til de korte onsdags ture, hvilket er glædelig og giver energi til at få flere til at arrangere nye ture. 

I sæson 2026 skal der køres weekendture d. 4 april (stadig åben for arrangement), 3 maj (Lars planlægger en tur rundt Vejle under temaet "FRA ISHUS TIL ISHUS", 6 juni (Josef laver en tur), 1 august (Bjarne laver en tur), 5 september (Bjørn Laver en tur) og 3 oktober (stadig åben for arrangement). Derudover planlægges igen i år en tur sammen med Nimbusklubben, en tur til åbent hus hos Xpedit i Ølgod, hvor vi i år enten skal sige farvel til BMW MC eller velkommen til Suzuki MC, det er HC der står for denne tur.
Onsdagsmøderne er d. 8 april (åben), 13 maj (optaget), 10 juni (optaget), 12 august (åben), 9 september (åben) og 14 oktober (åben), der kan bydes ind på at afholde kaffemøde på de åbne datoer, derudover afholdes der kaffemøde i Give d. 29 maj.

Herefter orienterede Kim (formand) og jeg om regionsmødet og kommende klub aktiviteter og herunder blev der orienteret om planerne for BA Groups planer for salg af BMW MC i bag's lokaler i Kolding, det er ikke umiddelbart planen af der skal sælges motorcykler fra andre lokaltioner i Jylland og Fyn i første omgang, på Sjælland er det Jan Nygaard biler i Lyngby der har forhandlingen. Xpedit Ølgod og Farum bliver ved med at være serviceværksted, men vil forhandle henholdsvis Suzuki i Ølgod og Honda i Farum.
Den nye salgschef hos BAG er også med til regionsmødet og fik lejlighed til at fortælle lidt om planerne for at etablere en motorcykel afdeling i Kolding og at der vil komme en officiel åbning med lidt godt til ganen, så hold øje med facebook gruppen og BAG's hjemmeside hvis i er interesseret i udviklingen omkring BMW MC.

Her efter er der kaffe og franskbrødsmad med ost eller pålæg, samt ostelagkage, under kaffe gik en livlig snak, nogle medlemmer va ovre i garagen for at se på biler andre talte om hvad der var sket i vinterens løb.

HUSK GENERALFORSAMLINGEN d. 21 - 22 marts, HUSK at tilmelde jer, også hvis i ikke ønsker at deltage i aftensmad eller overnatning, klubben skal betale for de deltagere der kommer der skal have forplejning, kaffe og drikkevare. Jeg har arrangeret en køretur på ca. 100 km. lørdag fra kl. 10:00 præcis, rundt i området omkring Vingsted centret, der vil være 2 strækninger, hvor vi skal køre på grusvej, for at komme ud og opleve en anderledes natur i ådalen.








Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

MC tur Østersøen rundt

Åbent hus hos Xpedit Ølgod 2025