MC tur Østersøen rundt

Så er det i morgen tirsdag d. 10. juni 2025 starter årets længere MC tur Østersøen rundt, jeg skal blandt andet besøge Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tyskland og Sjælland, en tur på mellem 6000 og 7000 km. Turen planlægges undervejs og det er meningen at jeg finder overnatning som jeg kommer frem, hvis alt skulle gå galt, må jeg ty til at slå min Helinox feltseng op med sovekabine og oversejl, så jeg kan sove lunt og tørt i soveposen. BMW'en er ved at være pakket, med alt hvad jeg kan komme på jeg skal have med. BMW'en er ny serviceret og har fået nye Dunlop Trailmax Raid, et noget grovere dæk mønster end jeg normalt anvender, af hensyn til at jeg formentlig kommer til at køre på nogle strækninger med  grusvej, hjelmen har fået nyt visir, samtaleanlægget og GPS fået opdateret software og kort.

Jeg vil løbende opdatere dette blogindlæg med de oplevelser jeg får undervejs og linke til en billeddatabase på google så alle der er interesseret har en mulighed for at følge med i turen og mine oplevelser.

Billeder fra turen

Første etape d. 10. juni.

Jeg starter fra Vejle kl. 7 med kurs mod Bagsværd, hvor jeg skal deltage i en IT-sikkerheds konference afholdt af Fortinet hos Haaning Collection, en udstillings- og eventcenter, hvor der udstilles veteranbiler og motorcykler, samt der er en stor samling af modelbiler. Jeg har længe gerne ville besøge udstillingen og nu bød chancen sig til at kombinere det med noget arbejdsrelateret. Kl. 14:30 kører jeg til DFDS-kajen på Dampfærgevej, for at tage Oslobåden til Norge, så jeg ankommer til første Norges etape frisk og udhvilet onsdag kl. 10:00.

Jeg er nu kommet ombord på færgen til Oslo, efter at have startet fra Vejle kl 7 i silende regn hele vejen til København og igen fra Bagsværd til Terminalen på Dampfærgevej. Det er rart at mit MC tøj fra Richa er vandtæt og kan holde regnen ude, nu kan det lige få lov til at dryppe af på turen til Oslo, så er jeg klar til den første etape på norsk grund. 

NU ER JEG IGANG!!

Næste etape d. 11. juni.

Etapen går fra DFDS færgen i Oslo af vej 4 til Otta, hvor jeg har booket et Airbnb værelse på en gård. Det er ikke en særlig lang etape på ca. 270 km, en tur på ca 5 timer, med pauser. Grunden til at jeg ikke kører længere er at jeg først skal mødes med mine venner til Shadow klub Norges jubilæum d. 12 juni. Så er der tid til at køre lidt rundt i området omkring Otta. Turen fra Oslo til Otta forløber uden vejermæssige udfordringer, 15 grader, let skyet med frisk vind og sol, et perfekt. vejr at køre i.

Næste etape d. 12. juni.

Jeg kører fra Pensionat Kleivmellem i Otta torsdag morgen for at tage hul på de sidste 260 km til Shadow Klub Norge's 20 års jubilæumstræf på Koie Camping fra d.12. juni til 15. juni, her skal jeg mødes med Henrik, Willeke og Michael fra Shadow klub Danmark. Jeg kører fra Otta kl 7 mod Geianger, en super flot tur op i højderne, med meget sne i fjeldet, en lidt udfordrende tur med en smal vej og ingen autoværn mod en skråning ned mod en sø med store isflager. Nedstigningen fra fjeldet er med mange 180 graders sving, hvilket ikke er en udfordring, men det bliver det når man har en tysk autocamper foran (som tror bilen er 5 meter bred) der ikke tror han kan komme rundt i svingene, vi kørte 25 km i timen i ca. 40 km. 

I Geianger tager jeg færgen til Hellesylt, hvorefter der kun er 30 km til Koie feriecenter, hvor jeg bliver modtaget af vores norske Shadow klub venner. Efter et par timer ankommer Henrik, Willeke og Michael til Koie, Vi får os indkvarteret i hytterne og resten af dagen går med fælles hugge og en enkelt øl eller to.

 Næste etape d. 13. juni.

I dag er der morgen mad kl 8 i fælles teltet Øverst på pladsen, den hytte Michael og jeg deler er med køkken og eget badeværelse, så vi behøver ikke bruge campingpladsens fælles faciliteter.

Kl 11 er det planlagt at vi skal på en fællestur til Trollstigen, en berømt bjergvej som man skal besøge hvis man er i området. Der er et besøgscenter hvor man kan komme ud på nogle platforme og skabe sig et overblik af vejen ned,desvære er det ikke mulig at køre af vejen ned fordi der har været et stort stenskred der stadig spærrer vejen, der arbejdes på igen at gøre den farbar. 

På vej til Trollstigen kørte vi forbi en meget betagende vandpassage med meget kraftig strøm på vandet gennem nogle meget smalle passager i klippen, hvor der igen var lavet gangbroer ud så det smukke syn kunne opleves. Vejen forventes at genåbne 14 juli i år, så vi måtte samme vej tilbage som vi kørte derhen, men det var en oplevelse alligevel i en meget smuk natur. 

Fredag aften er der fælles spisning barteltet Koiealvo som er placeret øverst oppe på campingpladsen, med udsigt ud over fjorden. Traditionen tro var der præmieuddeling til den Shadow klub der samlet havde kørt flest km samlet og dem mand og kvinde der havde kørt flest km for at komme til træffet. Det kom ikke som en overraskelse at det blev polen, der med 9 deltagere og godt 21000 km samlet, samt den mand der havde kørt længst, men det blev Willeke der løb med længste km for kvinder, med 1456 km fra Holland til Stranda.

 Næste etape d. 14. juni.

I dag skal vi på en kort udflugt til Norangsdalen, endnu en smuk dal på vestlandet som man ikke oplever hvis en lokal ikke fører an og viser vej. Vi holder frokost ved en lille Cafe ude i ingenting, de har kaffe, øl og vand, dertil kage og vafler med rømme og syltetøj, derudover kan du få en burger og en eller anden portugisisk fiskeret. Det spøjse er at du kan ikke se nogle steder hvad du kan købe og hvad det koster, stedet bruges også til at holde en form for ungersvends party for nygifte, så der var gang i stedet.

Om aftenen var der party i KoieAvvlo, baren og restaurenten i teltet på toppen af Koie feriecenter, ned dj og alt hvad der hører til. Senere på aftenet strømmede den lokale ungdom til for at feste med.

Næste etape d. 15. juni.

Det norske jubilæumstræf er færdig og der tages afsked efter morgenmaden, mine danske venner tager vej 39 tilbage til Stavangerr oog Kristiansand, med overnatning undervejs. De øvrige deltager kører i hver sin retning alt efter hvad der er planlagt, for mit vedkommende går turen nordpå, så langt som mulig og det ender med at jeg overnatter i Grong, 

Der var varslet regn i løbet af dagen, men den udeblev, i stedet svedte jeg tran i stænger i sommervarmens 28 grader, vinden står næsten stille i de dybe norske dale på vestlandet. Dagebs transit tur blev på 398 km. + 3 færger og tog 5,47 time, det tager længere tid en man tror at køre i Norge. 

Næste etape d. 16. juni.

I dag skal jeg besøge Ole Johan og Hega, værtsparret på gården Bertnen, hvor jeg har fisket laks gennem mange år sammen med venner, der efter bliver det et spørgsmål om at nå længst mulig op af E6 mod Nordkapp. Jeg regner med at kunne køre de 1300 km på et par dage. I dag har det været et strålende vejr med dagsregn, så der var ikke andet at bruge dagen på end at få kørt nogle km, ca 465. 

Men det har været en god dag, jeg har fået indgået aftale med Bertnem gård om fiskeri i uge 25 - 2026 og jeg har krydset polarcirklen i en højde på 896 m. med sne stadig på parkeringspladsen ved polarcirkel centret.

Næste etape d. 17. juni.

Planen for i dag er at komme så tæt på Nordkap som mulig og det lykkedes, jeg manglede kun 15 km. Jeg kunne ikke komme igennem den sidste tunnel, da den var spæret resten af aftenen for vedligeholdelse, da jeg havde holdt og ventet i 30 minnutter i 6 graders varme vendte jeg tilbage til hytten jeg havde lejet for natten, godt forfrossen. Nu må vi se om jeg orker at køre der ud i morgen inden jeg begiver mig videre mod Kiruna. 

Men dagen har også været lang, jeg startede kl.4:30 mod Nordkap og  har tilbagelagt 950 km i løbet af dagen, selv om jeg også har besøgt polar cirkel centret og en Sami lejer, mest for at få en kop kogekaffe og varmen. i morgen kommer jeg nok ikke til at køre så langt, planen er at nå at få vasket lidt tøj efter den første uge på farten, der er fri adgang til vaskemaskine ved hytterne.

Næste etape d. 18. juni.

I dag valgte jeg at tage en hviledag og tage ud for at gense Nordkap monumentet, en tur på 129 km fra olderfjord, hvor jeg har lejet en hytte, samme sted som da jeg var her sidst i 2022. Vejret lovede regn til formiddag, men opklaring fra middag, hvilket gør at jeg benytter formiddagen til at få klaret vasketøjet. fra den første uge og først køre til Nordkap i eftermiddag.

Vejrudsigten holder, det klarede op og solen kom en smule frem. i tørvejret, men vinden var bidende kold, hvilket betød en temperatur på 9 grader. Nordkap blev besøgt, men nordmændene er ved at være ligt for griske, det er ok at skulle betale 50  Nkr for at parkere, men at skulle betale 350 Nkr i entre for kunne købe en kop kaffe og evt. lidt souvenirs, der bliver jeg nok lidt harm, så nej kareten blev vendt og turen gik tilbage til Olderfjord. I Honningvåg eneste by på vejen til Nordkap, ligger der et stort krydstogtskib, det er nok årsagen til at det vrimlede med turister Nordkap.

Næste etape d. 19. juni.

I dag går turen så videre mod Kiruna, dagen vil vise hvor langt jeg når. det er planlagt at jeg kører kl. 8 fra Olderfjord. Turen gik så godt at jeg efter 590 km ankom til Camp Ripan i Kiruna kl 15:30, det er jo sådan at man på de finske og svenske veje her i nord må man køre 100 km, så det tog meget kortere end jeg havde forventet. En skuffelse er det så at  finde ud af at en guidet tur til jernminerne (LKAB’s Visitor Centre) skal være booket 4 dage i forvejen. Men hvad så har jeg været her og krydse det af. Jeg har ikke taget nogle billeder fordi det har regnet og været koldt, indtil jeg kom til Kiruna, så skinnede solen men der har heller ikke været meget at fotografere birketrær på begge sider af vejen så langt øjet rækker. Men der skal også nyde en super MC-tur med gode veje og gode sving, der indbyder til en god rytme i kørslen.

Næste etape d. 20. juni.

I dag startede jeg fra Kiruna kl. 8 og satte kursen mod Helsinki, vejret blev bedre jo længere jeg kom sydpå, til at starte med var der kun 8 grader, men sidst på eftermiddagen kom temperaturen helt op på 16 grader og tørvejr hele dagen. Jeg havde ikke planlagt noget for dagen, andet end at komme så langt mod Helsinki som mulig inden for rimelighedens grænser, jeg fandt en lille privathytte udlejer i Kärsämäki, ikke luksus, men rent og rimelig billig. 467 kr. inkl. sengetøj og morgenmad. Det blev til en strækning på 610 km. jeg kom blandt andet igennem Kalix, hvor en af Sveriges kendte lakseelve er opkaldt efter, men jeg havde ikke troet den var så bred, ikke et sted jeg havde lyst til at fiske.

Det har været en lidt kedelig dag med veje, hvor der stort set ikke var andet at se på end birke og fyre træer på begge sider af vejen.

Næste etape d. 21. juni.

I dag var så dagen jeg forlod Finland, ikke noget jeg kommer til at savne, ja der findes sikkert steder i Finland der er værd at besøge, men efter at have kørt af veje med birk og fyr på begge sider og den sidste dag i dagsregn, besluttede jeg mig til at tage en større vej til Helsinki, og det passede lige med en færgeafgang til Tallink kl. 16:30, så jeg kunne være i Tallinn kl 18:30 og få mig indkvarteret på Fat Margaret Hustle for 2 dage, tæt på den gamle bydel, som jeg vil besøge i morgen. Vejret her i Tallin er let skyet, med 18 graders varme og tørvejr, hvilket jeg sætter pris på efter i dag.  Dagens strækning blev på 480 km, men det hjælper at man på flere veje må køre 100 og på motorvej 120 km, det er noget andet end i Norge.

Næste etape d. 22. juni.

Dagen i dag står på afslapning og sightseeing. i den gamle bydel af Tallinn, med  sine smalle passager, forskellige kirker til forskellige trosretninger og så er der jo også lige den gamle bymur der har udgjort byens befæstning i middelalderen. Vi danskere skal jo huske at det er her i Tallinn at  Dannebrog faldt ned fra himmelen i år 1219, det gøres  der også opmærksom på flere steder i byen. Jeg bliver også lige mindet på at det er søndag, ingen cafeer har åben før kl. 9 og kirkeklokkerne ringer lystigt, men morgenkaffe fik jeg da på torvet.

Senere på eftermiddagen tager jeg igen i den gamle bydel for at nyde det gode vejr og få en kold lokal øl på torvet, medens jeg studere de mange turister, specielt de mange kinesere, det ser ikke ud til at de har lært hvad pli er. Kineserne og specielt de ældre skal bare frem, så er det lige meget med alle andre.

Det lokale øl fra Saku er nu ganske udmærket og ikke noget man behøver at gå af vejen for. Til aften fandt jeg en restaurant der serverede bjørne stuvning, det måtte jeg prøve, det er jo ikke hver dag man finder det. Stuvningen var udmærket og bjørne kødet meget mørt.

Næste etape d. 23. juni.

I dag går det, så videre til Riga i Letland, hvor jeg også vil være en dags tid, for at opleve den gamle bydel. Riga kan man godt se er en by i rivende udvikling, med nye bygninger der står i skarp kontrast til de ældre boligkvarter fra sovjet tiden. 

Den gamle by er et kapitel for sig selv, sjældent har jeg set så mange kirker samlet på så lille et areal. Men mellem alle disse kirker er der også en fortælling om små smøger og gader, fra en tid hvor der ikke fandtes biler og midt i det hele dukker der så et torv op med mange små restauranter og bar.

En stor forskel på Tallinn og Riga er at Riga er, meget mere slidt og beskidt, hvor Tallinns gamle bydel er delvis renoveret.

Vejret i dag har været lunt op til 18 grader, med regn her til aften, selvfølgelig lige der hvor jeg skulle afsted, men jeg lånte en paraply af receptionisten, så det gik.

Næste etape d. 24. juni.

I dag er kursen sat mod Gdansk, om jeg når hele vejen er nok tvivlsomt, men der skal gøres et forsøg. Vejret blev rigtig vådt, det regnede det meste af dagen, selv om det stadig er 18 grader. 

Inden jeg forlader Letland skal jeg lige have købt deres national drik "Riga Balsam", da jeg kører fra Riga har alle forretninger lukket, men ved en mindre tank / supermarked holder jeg ind for at købe det. Det var heldig 500 m efter jeg kører igen krydser jeg grænsen til Litauen.

At køre igennem Litauen er ikke den store oplevelse, det ligner Danmark med store opdyrkede landbrugsarealer. Jeg kører igennem Litauen på landevej og motorvej, krydser grænsen til Polen og kører mod Gdansk, opsat på at finde et sted at overnatte. 

Jeg er inde på mange mindre hoteller langs vejen, men der er ikke plads, selvom der ikke holdt mange biler udenfor, man kunne få en mistanke om det er fordi jeg er på MC. Jeg kører af mange, snoede og tidskrævende veje mod Gdansk, det lykkedes ikke at finde et overnatningssted. Jeg føler mig superfrisk og beslutte at køre hjem til Vejle, ved at køre igennem, så ruten bliver lagt på motorvej mod Lübæk videre mod Flensborg og kl. 6 kører jeg ind i indkørslen på Grønningen, en hård tur på 1703 km fra Riga til Vejle. Set i bakspejlet ville jag nok ikke køre så langt igen, men BMW trackeren lyver jo ikke, men det er en fordel at motorvejene i Tyskland en meget tomme.

Konklusion på turen.

Turens første halvdel forløb planmæssigt, men den sidste del fra Tallin og hjem, var jeg nok ved at have fået nok af mit eget selskab, men jeg ville lige se Riga også. Når man får det sådan skal der nok ikke meget til at overtale en til at køre hjem så hurtig som muligt og det er nok det der er sket. jeg havde kun 2 uheld på turen første uheld var i Norge hvor BM'en væltede da den stod uden for den hytte jeg havde lejet, det kostede låget til højre sidetaske og så tabte jeg den i en vending på på et ikke asfalteret hjulspor efter at være kørt forkert, hvilket bulede venstre sidetaske, så der skal nok to nye låg til sidetaskerne, men ingen personskade.

Jeg vil konkludere at man i Polen skal planlægge sine overnatninger og bestille dem på forhånd. I Polen er der nogle rigtig gode små veje med mange sving, når man bevæger sig væk fra landevejene og motorveje, men der er meget trafik. En anden ting er at polakkerne er ikke ret gode til andet end polsk og russisk, muligvis fordi jeg kørte op langs grænsen til Kaliningrad Oblast. En anden ting er at det ikke er nemt at finde overnatning i Tyskland efter kl 24:00, så det er en af grundene at jeg besluttede at køre hjem, ikke den store oplevelse at køre i mørket på de Tyske motorveje. Men en anderledes ting jeg oplevede på BMW R1300GS kan nævnes at når man kører langt bliver man glad for fartpiloten, samt at BMW r1300GS er en rigtig KM sluger (køremaskine).

Turen levede helt op til mit motto: " Vejen til målet, er målet i sig selv", så nu kan jeg sætte kryds i at have kørt Østersøen rundt og igen at have været på Nordkap.