BMW MC Klub Danmark - Danmarksturen del 2 2025

Del 2 af BMW MC Klub Danmarks 2025 danmarksturen starter for mig fra Pederstrup B&B, med at pakke cyklen kl 6, derefter morgenmad kl 7 - 7:15, hvorefter jeg kører mod Tårs færgehavn. Jeg har en billet kl 8:15, 1 time før de andre deltagere, så jeg kan være klar til at tage billeder når de kører fra færgen i Spodsbjerg. Da jeg kommer til færgen kan jeg ikke få min billet til at virke, terminalen meddeler at den ikke er gyldig, til alt held er checkin bemandet, så problemet bliver hurtig fikset ( jeg havde sat forkert dato på billetten). Jeg kommer med færgen, får bestilt en cappuccino og en kage i kiosken på færgen, derefter er det blot at slappe af til færgen kommer i havn i Spodsbjerg.

Færgen er i havn til tiden, der er kun 3 biler og mig med, så det tager ikke lang tid at køre fra borde, herefter jeg kører til parkeringspladsen ved terminalen. Der går ikke lang til før 3 fynboer ankommer, heriblandt Jan Winther fra Region Fyn, som skal være turleder på andendagen af danmarksturen. Kl. 10:05 lægger færgen Lolland til i Spodsbjerg, jeg får taget en række billeder af deltagernes landgang, vi få dem ved fælles hjælp guidet ind på parkeringspladsen. Jess Hansen bliver igen i dag udpeget til at være bagerste kører.

Jan samler deltagerne og instruerer om dagens tur, hvordan han ønsker den skal køres og hvor første rast bliver, samt at Tommy Oksen, (der har været så uheldig at køre et rådyr ned på MC, og er under bedring, men ikke kan køre MC endnu) vil være på pause stederne med friske forsyninger af drikkelse og til frokost med sandwich.

Vi kører fra Spodsbjerg, over Langeland, Siø og Tåsinge til Svendborg, hvor vi fortsætter langs kysten mod Fåborg af små fynske snørklede veje, gennem Rantzausminde, Ballen, Strandhuse til en gammelt nedlagt tuberkulose sanatorium, hvor der holdes et kort rast.

Sanatoriet anvendes ikke mere, men bliver stadig vedligeholdt til den nuværende ejer finder et formål det er egnet til.




Vi fortsætter langs kysten til Åstrup og videre gennem Fåborg rundt langs havnen, videre til Millinge, fladen og Falsled havn, hvor der uddeles forfriskninger af Tommy. Det er desværre ikke her der er frokost, der er ellers et godt bud i den berømte Falsled Kro, men det er nok ikke for vores pengepung, det kunne ellers være fristende.


Fra Falsled fortsættes turen gennem jordløse til Haarby, Glamsbjerg, I Glamsbjerg er der holdt og frokost ved Skoda Museum Danmark, hvor Tommy står klar med drikkelse og forplejning i form af sandwich. Deltagerne benytter frokostpausen til at udveksle gamle minder eller blot at småsnakke, samtalen går lystig, medens frokosten indtages.

Der er dog ingen af deltagerne der ønsker at besøge Skoda Museet, efter at have indtaget frokost fortsætter vi mod Bred og Vissenbjerg. Tidligere i min karriere virkede jeg meget inden for speedwaysporten, både på 50 cc, 80 cc og 500 cc i bred ligger der en minispeedway bane på toppen af en bakke i en nedlagt grusgrav, hvis nogle skulle få lyst til at se et løb. I Vissenbjerg krydses hovedvej 1 og lidt længere fremme motorvej E45, vi fortsætter mod Søndersø, Skamby, Nørre Højrup til Flyvesandet, et af de nordligste punkter på Fyn. 



Vi gør ikke ophold, idet det er begyndt at regne, men holder dog en kort pause under nogle af de store bøgetræer, der er lige blevet hugget flis i skoven, så der lugger store dynger af frisk hugget flis, som er ved at kompostere, hvilket udvikler så meget varme at de damper og der er en ram lugt af frisk gran eller fyr.

Ved flyvesandet beslutter en lille gruppe af forlade turen for at kunne nå hjem inden aften, så deltagerantallet bliver reduceret fra 23 til 17. Da vi kører fra stoppet i skoven, kører vi ikke mere end nogle få hundrede meter før turlederen trækker ind til siden, han er punkteret på baghjulet, hvilket resulterer i at vi må i gang med at lappe. Det er interessant at observere deltagernes reaktion i sådanne et tilfælde, der er mange hjælpsomme forslag og løsninger på udfordringen. Jan har selv et lappekit og en elektrisk luftpumpe, som bliver sat til så man kan finde hullet, det lykkedes, så skal vi blot have sat en prop i, hvilket giver lidt større problemer. Først prøver man et lappesæt, det lykkedes ikke, så kommer en anden deltager med et andet system, som det lykkedes at få til at virke. Som sagt så udført og dækket bliver pumpet og vi kan komme videre.


Tiden er nu så fremskredet at et planlagt stop i Bogense bliver droppet og vi kører direkte via Bogense til Karoline cafeteriet i Middelfart, som er slutpunktet for Danmarksturen 2025. I Middelfart bliver vi mødt af klubbens formand Kim, som er mødt op for at aflevere køre veste til de resterende sjællandske og region Fyn, så alle regioner kan arrangere ture i fremtiden i reglementeret køre udrustning.













































 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

MC tur Østersøen rundt

Åbent hus hos Xpedit Ølgod 2025