5 etape af Nordkap turen 2022
I dag er det planen at køre de sidste 128 km til Nordkap, for at opleve det storslåede syn, som mange beskriver. Men i løbet af natten er det blevet overskyet og regnvejr,det blive muligvis nødvendig at blive en dag ekstra, vi må se om vejret ikke klarer op i løbet af dagen. Jeg kører fra hyren kl. 7.30 med kurs mod Nordkap, det havde regnet i nattens løb, så vejene er våde med små pytter hist og pist. Det er normalt ikke et problem, men vejene her snor sig mere end i Danmark, så det er med at være yderst påpasselig og ikke tage nogle chancer. Hovedparten af trafikken går imod mig, turister der er på vej ned fra Nordkap, fint, så kan jeg køre i mit eget tempo. Vejen fra hytten mod nord byder på flere udfordrende oplevelser, som mange rener og en del vejarbejde også med lysregulering (rød i op til 10 min.), men den største overraskelse er at de lange tunneller er meget kolde, ned til 9 grader hvilket bevirker at når man kommer ud i temperaturer på 16 grader, dugger alting til, spejle, visir og ikke mindst briller, så man ikke kan se noget i flere minutter. Yderst ubehagelig, når man tænker på at der nogle steder kun er en halv meter autoværn mellem en selv og afgrunden.
Da jeg ankommer til Nordkapp ca. 9.30 det er åbenbart for tidlig til at skulle betale for at komme ind. Jeg kunne se da jeg kørte, skulle man betale for at komme ind på parkeringsområdet. Men det gør jo ikke at jeg slipper for at betale 320 Nkr. for at komme ind i Nordkap centret, ikke et besøg værd efter min mening, men jeg fik da adgang til en shop og en café, hvor prislejet ikke ligefrem er lavt. Men en frisklavet vaffel med rømme og skal der til.
Da jer er tilbage ved hytten går resten af dagen med personlig hygiejne og tøj vask, stedet stiller gratis vaskemaskine til rådighed, men det er mig der trænger til en omgang, BMW’en er også blevet god og grundig beskidt, nummerpladen, blinklygter og baglys kan ikke læses eller ses på afstand, ikke godt at kører videre med. Nu vil jeg begynde planlægningen af morgendagens tur, men det hører i om senere.




Kommentarer
Send en kommentar