13 etape Norge fra nord til syd
Lørdag kører jeg fra Sandnes Hytte og Campinganlæg efter endnu en regnfuld nat, kursen er Lindesnes fyr. Jeg vælger at køre af E39 for at ankomme inden middag og for senere at kunne nå færgen til Danmark fra Kristiansand kl 16:30. Det 100 km er ret lige vej til Lindesnes af en større vej med en del trafik, jeg har tidligere har været i Stavanger flere gange. Jeg kommer også forbi Kongeparken camping, hvor De Zlumrende Zataner havde et Kristihimmelfartstogt og hvor vejret også var meget regnfuld.
Jeg kører mod Lyngdal og fortsætter af en meget smal vej med stejle stigninger med skarpe sving og efterfølgende det samme på vej ned mod Lindesnes Fyr, jeg har desværre ingen billeder af de skarpe 180 grader sving, jeg er beskæftiget med at styre og holde balancen, hvilket krævede min fulde koncentration. I Spangereid kommer jeg til en mere normal vej til Lindesnes fyr, som ved Nordkapp skal man betale for at komme ind i området hvor fyret er. Da jeg ser hvordan fyret er placeret på toppen af en klippe med trapper op, stod det helt klart at der kom jeg ikke op med mit dårlige knæ, som har givet mig flere og flere udfordringer. Jeg nøjes med at besøge et besøgscenter for foden af klippen og tage nogle billeder af omgivelserne.
Efter at have fået lidt varm kaffe at styrke mig på får jeg booket og købt en færgebillet fra Kristiansand til Hirtshals kl. 16:30, jeg kører mod færgen, jeg har god tid. da jeg ankommer bliver jeg meget overrasket over hvor mange motorcykler der skal med. Det er første gang jeg har set mange at de fylde en hel oplejningsbane til en færge, men det gav nu ikke problemer, der er rigelig med plads på færgen også surringsremme nok til alle.
Efter overfarten kører jeg til Malling for at overnatte ved en kammerat og køre hjem Søndag. jeg vil ikke slutte turen med denne beretning, men en opsummering senere af hele turen og de indtryk den har givet mig. Men jeg har kørt fra Norges nordligste punkt til det sydligste en tur på 2518 km. ifølge skiltene ved Lindesnes fyr i luftlinje, men en del længere i vejstrækning.







Kommentarer
Send en kommentar