Så er MC sæson 2022 igang
I dag synes jeg det havde været lunt solskinsvejr og efter ugens let regn er det meste salt nok også skyllet af vejen og jeg besluttede at køre en tur. for mit vedkommende er det årets første, Nils har været afsted nogle gange. Vi beslutter os for en lidt kulturel tur til Elia i Herning, ingen af os havde set den andet på afstand fra motorvejen, når man er kørt forbi Herning.
Vi kører fra Vejle gennem grejsdalen til Grejs og videre til Sandvad og til Vonge af en snoet vej med mange sving i en skøn natur. Et sted på ruten blev den krydset af 4 rådyr, heldigvis i god afstand, med det er alligevel en reminder om at man ikke er alene om at bruge naturen. Fra Vonge fortsættes turen til Kristian Tuelsen Dahl land (Tyregod), herfra af over Brande, Kølkær, Hauge til Herning.
Og hvad er Elia så, nok en lidt skuffende oplevelse i form af en stor jernskulptur, med nogle høje trappetrin til toppen fra fire sider. Øverst er der et hul til kuplens indre, hvor en stor gasbrænder kan skyde ind op (den var ikke igang, formentlig stoppet på grund af gasprisen) Jeg havde forventet at man kunne gå rundt om kuplen på toppen, men nej skal man det må man ned og op igen fire gange og det kom ikke til at ske med de umulige trin til et par kunstige knæ.
Efter besigtigelsen af Elia var det meningen vi ville besøge Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum, men det var lukket. Planen var at spise frokost på et af museerne, i stedet kørte vi til Bilkas Bistro som ligger i nærheden.
Herefter køres den til Hjølund, Nr. Snede og via Rørbæk sø tilbage til Vonge og over Jelling til Grønningen 3 i Vejle, hvor Nils giver en kop kaffe på terrassen.
Medens vi nøder de sidste stråler af eftermiddagssolen og kaffen, får vi besøg af en Spurvehøg, Nils fortæller at den ofte besøger den og den virker ikke til at være skræmt ved at dele terrassen med os. Turen er på ca. 160 km.
Kommentarer
Send en kommentar