Så er BMW'en hentet ud af vinterhi
Fredag kørte jeg til Ølgod for at hente min BMW ud af vinterhi, normalt overvintrer den ikke hos en forhandler der ligger ca. 70 km. fra min bopæl. Årsagen er at den skulle have udført 30000 km. service eftersyn og monteret tågelygter, samt Shift Assistant Pro (Power Gear skift), så jeg er meget spændt på at komme ud at køre.
Jeg har endvidere skulle have mine sadeltasker pakket ind i plastfolie med et kulfiber mønster, men skilte gutten jeg havde indleveret dem til har efter halvanden måned ikke afse tid til at udføre opgaven, så jeg ser mig om efter en anden løsning. Så derfor har jeg hentet dem hjem igen, jeg overvejer om jeg skal få dem malet i samme farve som motorcyklen (Ices Chocolate Metallic). Er der nogen derude der har erfaring med at male sadeltasker, her tænker jeg på krakelering, ridsefasthed, m. m., eller skal jeg holde fast ved at finde en anden skilte gut der kan pakke dem plastfolie?
Det at få monteret Shift Assistant Pro er virkelig behagelig og en ting jeg bliver meget glad for, specielt i nedgearinger hen mod lyskryds med 6 gear, det kræver tilvænning.
Jeg får også installeret tågelygter for at blive set bedre af modkørende, noget der burde være lovpligtig på alle motorcykler.Jeg har også monteret Wunderlich cruise control, som justerer trægheden på gashåndtaget, jeg vurderede at omkostningen ved at installere den orginale BMW elektroniske er for høj i forhold til den tid jeg vil anvende den.
Kommentarer
Send en kommentar