En hyggelig tur med venner til Ringkøbing

ZZ Kaffemester Hans Jørgen har arrangeret en lørdagstur for vennerne til vestjylland, nærmere betegnet til Ringkøbing og omegn. Der er dog flere afbud, men en lille men trofast skare mødte op på parkeringspladsen ved Elgiganten i Vejle. Inder turen skulle starte havde der været rygter ude om at nogle af Zatanerne skulle have konerne med på bagsmækken, det er første gang i bandens historie at et sådan tiltag sker. Som sagt mødte præsidenten, med kone op, Vicepræsidenten ligeledes med påhæng og turarrangør kaffemester også med konen på bagsmækken, derudover kom campingfatter Bent på sin nyerhvervelse (Suzuki Burgman 650) og undertegnede uden påhæng. så vi blev en lille sluttet flok på 8 personer og 5 zvin. Historien om bents Burgman er at bent er så uheldig at beskadige sit ene knæ under en skiferie tidligere på året, så han mente det ville være en fordel med automatgear til årets kristihimmelfartstogt til Norge, så det er måske en god ide at træne lidt før turen.
Men ingen tur i zatanerne uden dramatik og spænding, kaffemester Hans Jørgen ankommer til Elgiganten, læsser konen af og vender zvinet, med det resultat at han må en tur i asfalten, heldigvis er eneste skade lidt skrammer på zvinet og zjælen, ikke noget der ikke kan repareres.

Turen starter kl. 9.00 med afgang mod Skjern, hvor vi skal besøge bandens skytsengel Holger D, der er planlagt en kaffepause undervejs hos bageren i Sdr. Omme, hvilket kaffe mesteren  havde forstået, med det resultat at vi susede forbi og kaffen blev indtaget længere fremme af vejen. Vi ankommer til DOWN TOWN Skjern, hvor der opstår en del  forvirring omkring placeringen af Holger D, men efter forskellige forsøg lykkedes det at få alle foran Holger D sammen med passagerer og zvinnene, som altid er en flok MC et trækplaster for lokale og dette er ikke nogen undtagelse, vi får en livlig snak med tilfældigt forbipasserende (hyggeligt).

 



Herefter fortsættes turen fra skjern via Stauning, forbi Stauning Whisky destilleri og Stauning flymuseum, uden stop, hvilket vi var nogle deltagere der senere udtrykte stor tilfredshed med, men som der blev konkluderet er der basis for en ny tur til området. Vi ankommer til Ringkøbing hvor der holdes rast med tilhørende frokost i en lille fiskeforretning med tilhørende beværtning, glimrende bespisning. Herefter er det fruernes tur til at folde sig ud, vi aftaler at mødes igen på en lille gårdcafe kl. 14.00, NU SKAL DER POWERSHOPPES, medens mændene indtager diverse kaffer og venter bekymret på resultatet af damernes indkøb, det viser sig dog hurtig at det der med POWERSHOPPING ikke er så galt og bliver holdt inden for rimelige rammer, så der er ingen der komme til at overveje at der skal pant i zvinnene, så kan alle roligt forlade Ringkøbing med kurs mod Søndervig, hvor Bent kender en Krofatter. 

I Søndervig spadseres der ned til stranden med udsigt ud over vesterhavet og Tyskernes efterladenskaber, vesterhavet er nu smukt og indtrykkene indtages i rigelige mængder. Vi går tilbage til strandkroen i Søndervig, hvor der indtages kaffe med tilhørende æblekage, det kan godt anbefales hvis man skulle komme på de kanter. Herefter beslutter vi os for at køre hjem efter en god tur, men nej så let skal det ikke være. Vicepræsidentens zvin vil ikke starte, vi skubber lidt, rundt, det skorter ikke på råd, men intet virker. Erik roder lidt i rytmeboksen, kilder zvinet forskellige steder, men pludselig starter zvinet (Jeg skal ikke sig hvad det var der skulle eller om der skulle en speciel teknik til, men det virkede), Vi kommer afsted, tager afsked med kaffe mesteren og frue, der kører hjem over ved Harlev, medens vi andre fortsætter mod Vejle, med en kort pause ved bageren i Sdr. Omme, som nu har lukket. Jeg tager afsked med gruppen hvorefter de fortsætter hjem.

  

TAK for en god tur til alle, det var hyggelig også med passager på bagsmækken, det kan være vi skal tage det op til overvejelse om der skal være flere ture med passager.


















Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

MC tur Østersøen rundt

Åbent hus hos Xpedit Ølgod 2025