SHOC Danmark 15 års jubilæumstræffet starter Torsdag
Torsdag morgen kører jeg til Horsens for at hente træfmærkerne så vi kan få pakket alle deltager information og T‐shirt, før de første deltagere begynder at ankomme. Undervejs tilbage til Harte skal jeg lige forbi Vejle for at skifte køretøj fra Peugeot'en til Shadow'en, så jeg er klar til at være førehund på fredagens tur.
Jubilæums Træffet starter officielt kl. 12:00 og lidt før kl. 15.00 ankommer de første deltagere fra Holland og derefter ankommer deltagerne i små grupper, der er få deltagere der først vil ankomme fredag. Sidst på dagen torsdag ankommer en gruppe af Piraterne (en anden shadow klub) for at tilmelde til spisning og festen fredag aften. Kl. 19.30 er der spisning, dagens menu består af gryderet med kartofler, salat og agurkesalat m. brød. Det er tydelig at se at folk har kørt hele dagen og har en god appetit, aftenen afsluttes med hyggelig samvær med sagte musik og udveksling af minder, oplevelser og hilsner fra og med gamle venner fra resten af Europa. Der er flere deltagere der af forskellige årsager var forhindret og nogle valgte at blive hjemme på grund at at der er lovet regn i weekenden. Vi modtager desvære en trist meddelelse fra nogle af de Belgiske deltagere, en af deres kammerater er væltet ved Flensborg og er kommet på sygehuset med et brækket ben.



Kommentarer
Send en kommentar