Så er Shadow klubbens hygge weekend til Touring Campen overstået

En hilsen til alle Shadowiter, der deltog i en hyggelig weekend og en lille beretning til dem der ikke deltog.

Sus, Basse fra Erritsøe og besluttede at følges til Touring Campen, vi mødes på parkeringspladsen Bredballe Handelsplads nord for Vejle kl. 13.00. Solen skinnede fra en klar himmel, temperaturen høj, generelt et glimrende vejr til at starte et weekend ophold på MC. Efter de sædvanlige hilsner og drøftelser af hvad der er sket siden vi sidst, går turen nordpå via Horsens Gedved og Skanderborg til Århus. I Århus vælger vi at køre af ringvejen vest om Århus, da der i denne weekend afholdes classic race i området langs strand promenaden. I Skanderborg er der også er der i denne weekend også Skanderborg Løbet for veteran motorcykler, dette løb startede oprindelig med at være for engelske veteran motorcykler, men i dag er der også flere mærker af andre nationaliteter. Vi kører fra Århus mod Kolind til campen, da vi ankommer bliver vi mødt af Tøffe, som er i gang med en større udredning af en teltopsætning (Tøffe har investeret i et nyt Wolf camp telt). Efter check in får jeg, hurtig sat mit tipi telt op, 6 pløkker og en midtter stang og 6 barduner, så er den klaret, feltsengen slået ud og soveposen installeret. BMW'en bliver læsset af, bord og stol samlet og det øvrige udstyr sat ind i teltet, jeg har valgt at køre BMW til et Honda Shadow træf, hvilket ikke går ubemærket hen, Årsagen er ren dovenskab (vejrmeldingen havde lovet regn søndag), bimmeren er lidt snavset efter sidste uges regnvejr.



Da jeg er færdig med teltopsætningen, er det tid til at give Tøffe en hånd, så vi kan få han installeret og klar til weekendens første pilsner.
Senere på eftermiddagen ankommer Jens og Karen, Marianne og Michael, Henrik, Carsten, Rita og Jan, så vi i alt er 12 til weekenden. Rita og Jan har bestilt en hytte (fint skal det være), vi andre får ved fælles hjælp etableret en lille hyggelig teltlejr tæt på toiletbygningen, så nat tisseriet skulle der også været taget højde for.



Efter teltopsætning afholdes der samling, hvor der tales om stort og småt, det er rart at se at Michael er kommet så meget på højkant at han igen kan køre MC efter vanskelighederne med ryggen, der komme jo efterhånden nogle skavanker, vi er jo alle blevet et år ældre siden vi sidst var på campen. 
Klokken nærmer sig 20.00, hvor det er sidste bestillingsfrist for fredagsmenuen Steak med fritter og tilbehør, nogle prøvede campens hjemmelavede rom is med rosiner (der var ikke sparet på rommen), en glimrende menu at starte en weekend på. Resten af aftenen bliver der hygget, indtaget nogle af campens mange forskellige ølmærker og typer, til vi ved midnat tørner ind. Natten mellem fredag og lørdag er stjerneklar og som følge af det falder temperaturen meget, så dagen efter går morgen snakken på at det har været skide koldt i løbet af natten, så flere af os (incl. mig selv) måtte op for at tage mere tøj på. Lørdag efter campens udmærkede morgen buffet, aftales det at vi vil køre en tur i området med følgende pejlemærker, Gl. Estrup Herregård, Udbyhøj kabelfærge, Mariager, (Mariager fjord), med planlagt frokost på Hvidsten Kro.





Det er ikke mulig at få et bord til 12 på Hvidsten Kro, så vi går en tur i haven og nyder det gode vejr. Vi beslutter at køre til Memphis Mansion Graceland Randers, for at spise frokost, vi ankommer til stedet, hvorefter jeg tænker okay er det det, det er jo bare et hu i en anden byggestil. Vi finder plads i den amerikansk inspirerede diner, hvor der serveres klassiske amerikanske salater, burger, pulled pork, og spareribs, med diverse desserter og drikke.



Vi er tilbage i lejren kl. 16, resten af dagen står på afslapning og hygge med de andre motorcyklister på campen til aftensmaden. På campen er der en gruppe der deltager i et kørekursus på ring Djursland, en gruppe er tager undervisning i tur planlægning og GPS brug, samt andre der blot kom forbi for at tage en enkelt overnatning. Touring Campen er et hyggeligt sted, så kører du MC kan det anbefales at besøge stedet. Søndag pakkes sammen efter morgenmaden, der tages afsked med Marianne og Michael, Tøffe, Karen og Jens, som skal nordpå. Turen går hjemad med planlagt stop hos Brødrene Jensen i Horsens, som holder lukket lørdag og åben søndag, med gratis pølser. Jeg er hjemme i Vejle kl. 13.30, så bimmeren bliver hurtig læsset af, tv'et bliver tændt, så er der dømt formel 1, det er nu ikke lige den største succes, set med danske øjne. Tak for en hyggelig tur til dem der deltog i weekenden og til dem der ikke kom i gik glip af noget meget væsentlig som ikke kan opleves hjemme i sofaen. Og det den med at der er for langt, den går ikke, der er ingen steder i danmark der er for langt væk, så længe Henrik fra Stavanger i Norge deltager, prøv lige at overveje det.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

MC tur Østersøen rundt

Åbent hus hos Xpedit Ølgod 2025