Opslag

Viser opslag fra november, 2025

BMW mc klubben afholder førstehjælpskursus

Billede
BMW MC klubben afholdt i dag førstehjælpskursus for regionsrepræsentanter, der arrangerer fællesture for medlemmerne i de 8 regioner klubben er opdelt i. De 8 regioner er ikke et udtryk for en egentlig opdeling, men mere et udtryk for hvor medlemmerne kan henvende sig i tilfælde af spørgsmål om klubben og forhold i lokalområdet. Alle medlemmer kan deltage i alle arrangementer i hele landet, idet vi er en klub. Hvorfor afholder vi så et førstehjælpskursus for regionsrepræsentanterne? Formålet er at klæde disse tur arrangører / turledere bedre på hvis et medlem på en af turene skulle være så uheldig at komme i en situation, hvor der er brug for førstehjælp eller hjertemassage, så er vi bedre klædt på til at klare situationen. Kurset blev afholdt i Odense af En af BMW Race Marshals trænede instruktører. Kurset blev udført efter Dansk Førstehjælpsråds anvisninger, så hver deltager fik et førstehjælpsbevis med hjem.

2025 sæson formentlig sidste længere tur på MC

Billede
 I dag var vi nogle der besluttede os for at køre til Rudbøl grænsekro for at spise en sidste frokost i denne MC sæson. Vi starter fra vejle ved at køre fra Urhøj ned  i Vejle ådal af den nye serpentiner vej "Vejledalen", for at køre via Billund, Hejnsvig, Hovborg, Holsted, Ribe Hviding, Brøns til krydset mod Rømø. Herfra kører vi mod Rømø men inden dæmningen drejes mod syd mod Ballum, vejret er helevejen blevet lysere og varmere uden nævneværdig vind, men da vi når til Ballum falder temperaturen 3 grader, det bliver tåget af havgus, med en sigtbarhed under 200 m. og en meget høj luftfugtighed, hvilket gør at det føles meget råkoldt.  På vej mod ballum ser vi flere marker hvor store flokke af gæs går og græsser, samt flere fåreflokke der stadig ser ud til at nyde det frodige marsk græs, de ser ud til at være i god foderstand til vinteren. Området er meget kendt for lammekød fra marsk lammene af meget høj kvalitet og en særlig smag Vejret bliver ved med at være koldt hele ...