Så er MC sæson 2017 ved at være slut for mig
Sæson 2017 har ikke været den mest udfordrende jeg har oplevet, hvis vi ser bort fra vejret. Det har formentlig været en af de mest vandrige og koldeste i den tid jeg har kørt MC, med det er da alligevel blevet til ca. 16000 km. på ryggen af BMW'en og Shadow'en. Startende med i maj at dele en hyggelig weekend med vennerne fra SHOC‐DK på MC touring klubbens touring camp, derefter kristi himmelfarts togtet med ZZ til Nordjylland, landstræf og generalforsamling i SHOC‐DK på Sjælland i Juli. Herefter har der været en lang periode hvor det udelukkende var transport til og fra arbejde, med småture til Alrø, hvor vi forsøgte at få bord på Cafe Alrø, et specielt spisestel, med kun 2 punkter på menukortet. Tarteletter med høns i asparges og citronfromage, begge dele hjemmelavet. Fru Møllers Mølleri, en lidt speciel gårdbutik med et stort udvalg af økologiske fødevarer, fra mel af forskellige sorter, brød, kaffe, slagteri med oksekød, grisekød fra frilandsgrise, fårekød, pølsemageri og r...